Manifest
Byggeprojekterne i København udsættes historisk og aktuelt for et voldsomt pres fra lokale foreninger og organisationer. Det er en del af den demokratiske proces at en berørt lokalbefolkning høres og respekteres. Dette bør indiskutabelt vedholdes. Imidlertid er der andre involverede aktører i en sådan proces, bygherre, arkitekt osv. Disse aktører er ikke organiseret på samme måde. Et eventuelt forsvar for egne projekter kan beskyldes for at være farvet af ønsket om profit, og ikke de reelle hensigter om herlighedsværdig eller politisk motiveret byggeri. Ser man på flere sager fra de seneste år tegnes et klart mønster i de mest kontroversielle forslag til hovedstadens fornyelse. Kendetegnende for dem er at processen altid forløber på samme måde: En begejstret politiker præsenterer et nyt projekt, lokalbefolkningen tøver og protesten accelerer – til det hysteriske – der produceres bannere, T-shirts og plakater med slagord mod projekterne. Arkitekten forsøger at mødes med lokalbefolkningen, men stemningen er fjendtlig og dialog er ikke mulig. Til tider udelukkes arkitekten fra protestmøderne og derved er den demokratiske idé med retten til at forsamles forsvundet. Man indfører censur, støttet af pensionerede arkitekter der med undren betragter de nye bølger i deres fag. Afslutningsvis trækker politikerne i land. De tør ikke stille sig op mod lokalbefolkningen – der er ikke stemmer i at ignorere folk. Der findes en stor tilslutning til disse projekter i hovedstadens befolkning. Nu er det tid at de får et talerør, så politikerne også lytter til dem!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar